torsdag den 15. maj 2008

Nu er det slut med denne blog

Jeg er nået hele vejen igennem 23ting-forløbet og kommer nok ikke til at skrive mere på denne blog - hvis man vil høre andre nyheder fra mig, kan man læse min anden blog: http://thorbjergantik.blogspot.com

onsdag den 7. maj 2008

sidste ting

Ja så nåede jeg også til vejs ende (mangler dog nogle af "ekstratingene" det kan være jeg tager nogle af dem hen ad vejen) - sidste ting, jeg har lavet er LinkedIn - jeg har da fundet et par tidligere kolleger og studiekammerater (også nogle jeg ikke har fundet på Facebook) og hører fra venner i det private erhvervsliv, at LinkedIn er stedet, hvis man vil headhuntes! Det bliver jeg nu nok ikke og har sådan set ingen ønsker om det...

torsdag den 17. april 2008

lidt mange "ting" at opgradere!

Nu er jeg stort set færdig med 23ting - det har været et glimrende og meget lærerigt forløb, der er en enkelt ting, jeg ikke har lavet endnu og en ting, jeg ikke kan få til at virke - videopodcasting! Til gengæld synes jeg, at jeg har fået temmelig meget at holde øje med/opgradere/editere - en del må nok lade livet hen ad vejen. Alene at få checket sine forskellige mailbokse, chatte, læse de blogs, jeg får feeds fra, finde venner på facebook, lægge musik og podcasts på mp3´eren (samt nå at høre dem) skrive nye indlæg på mine blogs og uploade de bøger, jeg trods alt stadig får læst, på librarything - ja så er den dag gået.... Prioritering er vist på sin plads nu! Og endnu mangler jeg at finde ud af, hvad jeg kan bruge f.eks Facebook til i det daglige arbejde!

torsdag den 13. marts 2008

google docs - genialt

Når man, som jeg, arbejder på en mindre biblioteksfilial, og har alle mine bibliotekarkolleger siddende flere kilometer fra mig, er Google docs er godt arbejdsredskab, som vi klart skal igang med at bruge. Indtil nu har vi mest arbejdet i ét dokument, liggende på et fælles drev, med hvad dertil hører af problemer med skrivebeskyttede kopier osv. At bruge det som onlinelager, har jeg ikke prøvet endnu, men det vil være en stor hjælp for mig, som hverken er ejer af en bærbar pc eller et usb-stik.

torsdag den 6. marts 2008

Den fedeste oplevelse



Her var vi for et par år siden, Uncle Tans junglecamp ved Sandakan, Borneo - det står stadig for os, som den mest fantastiske oplevelse. Der var masser af fugle og andre dyr - vi sejlede på floden og vandrede i junglen - både om morgenen og sent om aftenen. Helt ubeskriveligt.

mandag den 3. marts 2008

Jeg giver OOOOPPPP

Nu har jeg rodet med en videopodcast fra DR, og jeg kan bare ikke få lov at overføre den til min mp3... Jeg må prøve igen imorgen, når jeg er lidt friskere. Til gengæld har jeg prøvet at optage på mp3`eren, da tre bibliotekarer fra Roskilde Bibliotekerne afholdt Bogcafé på Gundsømagle Bibliotek forleden. Jeg havde afspilleren siddende i min bluses halsudskæring, da jeg fortalte om den første bog og lydkvaliteten er ok. Da jeg forsøgte at optage en kollegas fremlæggelse, blev lydkvaliteten dog væsentlig dårligere.

torsdag den 14. februar 2008

Endelig en podcast

Så lykkedes det - endelig fik jeg hentet en podcast til min mp3 (Horisont på P1) - men nemt var det nu ikke. Jeg opgav Juice og prøvede så med iTunes på trods af bibliotricens advarsler (se nogle kommentarer her https://www.blogger.com/comment.g?blogID=4996390898720458843&postID=4958043178642913664) - men iTunes ville ikke overføre til andet end ipods! Jeg ved ikke, om jeg har gjort noget forkert - prøvede mig lidt frem i blinde, må jeg indrømme. Men med ZENcast organizer lykkedes det uden problemer - tak for tippet, bibliotrice :-)

tirsdag den 22. januar 2008

Dejlig musik på min nye mp3

Nu er jeg fortabt for omverdenen - jeg sidder og lytter til nogle af de musikfiler, jeg har hentet til min nye mp3 spiller - både fra en cd og fra netmusik.dk (ting 13+14) - Annette, min kollega her på Ågerup Bibliotek, må råbe meget højt, hvis hun skal overdøve Prince!

tirsdag den 15. januar 2008

Billeddeling - sjovt

Ting 11+12 er endnu en sjov tidssluger, det tog mig lidt tid at få lavet et Picasa-diasshow til min anden blog (se http://www.thorbjergantik.blogspot.com/) - men det lykkedes da til sidst. Hvor er det let at få samlet sine fotos fra diverse mapper på pc´en 1 sted - selvom jeg generelt regner mig selv for at være rimelig systematisk, har jeg det med at få gemt mine billeder alle mulige steder - det er slut med det nu!
Flickr har jeg haft et stykke tid, men finesserne er jeg nu igang med at sætte mig ind i. Photobucket må vente til en anden dag - vi skal til at lukke og jeg har fri.

tirsdag den 8. januar 2008

del.icio.us - håbløst at stave til!

Nu har jeg så oprettet en konto på del.icio.us - det har jeg faktisk haft før men aldrig brugt den - det vil jeg til at gøre nu - det er jo faktisk smart at have sine "foretrukne" på nettet fremfor på pc´en. Jeg har også kigget på furl.net - men kan ikke rigtig gennemskue fordele/ulemper ved henholdsvis del.icio.us eller furl? Så jeg holder mig nok til del.. på trods af det håbløse navn - medmindre nogen kan overbevise mig om furl´s fortræffeligheder?

torsdag den 3. januar 2008

Klar til flere "ting"

Det gjorde godt med en god lang juleferie - nu er jeg klar til nye udfordringer!